vtl6is3y

ER DU VORES NYE KOLLEGA?


vtl6is3y

Entasis øger volumen med nye spændende projekter. Ambitionerne er skyhøje for projekterne der spænder fra 500 m2 – 500.000m2. Vi har med andre ord nogle gode udfordringer som skal løftes i flok. Vil du være med i flokken?

Vi søger arkitekter med:
– En lyst og evne til at vende alle sten for at nå i mål.
– Har erfaring for at begrebet ”mål” defineres af en samstemmighed mellem æstetik og teknik, bygbarhed og materialevalg, tid og økonomi.
– En stor forståelse for at arkitektur ikke kun handler om en ”grand gesture”, men også skabes gennem detaljen.
– Minimum 5 års reel projekteringserfaring.
– Minimum 2 års projekteringserfaring i Revit.
– Kombineret erfaring med masterplan og bygningsopgaver kan erstatte Revit erfaring, dog stadig med anciennitet højere end 5 år.

Entasis består i dag af 24 dybt engagerede medarbejdere med en høj gennemsnitlig anciennitet. Vi er videbegærlige og derfor vidende. Vi har erfaring for at en kollegial, engageret og professionelt faglig hverdag er bedste vej til store arkitektoniske resultater. Vi inspirerer hinanden. Vi kender hinanden og udveksler viden på tværs af projektteams.

Kan du se dig selv som en af os, så send en ansøgning til os på:
cc@entasis.dk