Entasis har ikke mindre end to betonprojekter med i det første samlede danske arkitekturværk og egentlige lærebog til arkitektstuderende og yngre arkitekter. Det er Emaljehaven, der vandt Betonelement-Prisen i 2009, og hovedindgangen til Zoologisk Have i København, der er blandt bogens 21 udvalgte, arkitektonisk vellykkede eksempler på betonarkitektur.
Et redaktionsudvalg med repræsentanter for arkitektforeninger og undervisere på de højere læreanstalter har peget på byggeriet til inspiration for fremtidens arkitekter i deres arbejde med beton. Bogen er blevet til på initiativ af Dansk Beton, og for branchedirektør Thomas Uhd er ambitionen, at værket kommer til at indgå i undervisningen af arkitektstuderende og bliver et standardværk for arkitekter på samme måde som Betonbogen har været er det i årtier for ingeniører.
Bogen har fået titlen ”Dansk Betonarkitektur” og er netop udkommet på Forlaget Vandkunsten. Dansk Betonarkitektur er skrevet af arkitekt MAA Jørgen Hegner Christiansen, tidligere fagredaktør ved Arkitekten, og har forord af professor Carsten Thau, Kunstakademiets Arkitektskole. Thomas Juul Andersen, Arkitekt MAA og faglig leder på Betoncentret på Teknologisk Institut, har været fagkonsulent og medforfatter på de to oversigtskapitler. Bogen er illustreret med fotos af Torbens Eskerod, der har rejst land og rige tyndt for at fange bygningerne i det helt rigtige lys. Den grafiske tilrettelæggelse står Carl-H.K. Zakrisson for.
I bogen fremhæver forfatteren følgende om Emaljehaven, som entasis står bag sammen med Creo Arkitekter Når vi ser Emaljehaven ser vi kombinationen af den rene husblok og den sydvendte altan som bebyggelsens hovedmotiv, et rationelt, præcist facadeelement på den langstrakte huskrop – alt sammen skabt ved et facadesystem af betonsandwichelementer i blanksleben terrazzo med lys norsk marmor, der flettes sammen til et ornamenteret tæppe. Det er sjældent at se betonelementer brugt med så̊ stor fantasi som her.
Om hovedindgangen til Københavns Zoologiske Have skriver forfatteren, at den er markeret med en lang hovedbygning, delt i tre rumlige enheder. Delene holdes sammen af en hvid, gennemgående tagramme, »bænken« i hvid beton, der bæres af slanke hvide søjler i et taktfast modul. Auditoriet står vinkelret på bygningen langs vejen, et tungt in situstøbt rum. Der er leget meget med forskallingen, således at der opstår grafiske mønstre i forskellige rytmer. Også undervisningsbygningen er opført i in situstøbte betonvægge.
8.06.2018
