Om os

entasis er en arkitektvirksomhed i Nordhavnen, København, der arbejder med bygning, landskab og by, primært i Skandinavien. entasis blev etableret i 1996 og består i dag af 15-20 dybt engagerede medarbejdere der kender hinandens faglighed og forcer særdeles godt. Vi er kontinuerligt vokset i styrke og kompetence - vores strategi er at holde virksomhedens kvantitet i ro og bruge energi og erfaring på at raffinere. Vi søger en faglig kondensering, så vi kan øge kvaliteten i vores rådgivning. Vi prioriterer en høj gennemsnitlig anciennitet der kan honorere den tillid, som byggeriets enorme investeringer og blivende karakter kræver.