filosofi

entasis er valgt som tegnestuens navn for at påpege at arkitektur er mere historie og akkumuleret kultur end det er en enkelt persons geniale og isolerede univers. Naturligvis kunne man ganske nihilistisk kaste sig ud i en fornægtelse af alt gældende – men kun tilsyneladende. For når arkitektur som objekt sættes i centrum begår man den fejl at man glemmer subjektet – menneskets oplevelse af rummet. Spørgsmålet er om vi i vor tid virkelig har distanceret os radikalt fra vores forfædre? Når vi læser Aristoteles, Platon og Homer erkender vi at mennesket har store elementer af eksistentielle konstanter.

Tilstedeværelse af krop, storhed og modstand er et grundlæggende element i vores arkitekturopfattelse. Modernismens æteriske og til tider anæmisk åndelige rum skal vitaliseres for at blive menneskeliggjort. Både krop og ånd skal udfordres. En bygning eller et rumligt kompleks skal animere til bevægelse og et af midlerne er at bevægelsen hele tiden kan aflæses mod fladen. Derved opstår et ægteskab mellem det uforanderlige og det bevægelige. Dette forhold søger vi altid eksponeret i vores arbejde. Det træge og pålidelige, og dog mystificerende lag – det historiske lag – finder sin form og materiale gennem en tydelig eksponering af bygningens tektonik. Vi lader rå betonvægge, lofter, søjler og måske endda møbler tegne et primært og bestandigt arkitektonisk rum.

Som kontrast til ”det basale rum” står fleksible og føjelige elementer, former og materialer for at opnå et samlet billede af en arkitektonisk humanisme. dette arkitektoniske lags primære aktør er dog mennesket og han vil i nogle tilfælde (men sjældent) være nok til at skabe balance i det totale billede. på denne måde kan vi lægge vægt på ”den store fortælling” samtidig med at vi understreger at mennesket er i centrum. en ligevægt opstår. arkitektur er i vores univers ideen før formen – det åndelige indhold. materialet, lyset, rytmen og rummet er kun virkemidler. Der hvor vore arbejder måske adskiller sig fra den generelle skandinaviske arkitektur, er at vi søger tyngden og modstanden og ikke kun det æstetiske lette. En trend for det moderne menneske er at bilde sig selv ind at tilværelsen er light og at cyberspace er en virkelig verden. Men med reference til Kundera’s Tilværelsens ulidelige lethed så er letheden isoleret, en ubrugelig faktor. Arkitektur skal yde modstand – ikke kun behage. Ingen evolution uden modstand.

[entasis, græsk ’spænding’, af en– og teinein ’spænde’. Ifølge den romerske arkitekt Vitruvius, den græske betegnelse for de let konvekse, udadbuede kurver på en græsk søjle, der får dem til at “svulme” på midten. entasis kan tolkes som et billede på den belastning, søjlen er udsat for, eller som en korrektion af den optiske illusion, der får en række parallelle konturlinjer til at se let konkave, indadbuede ud på afstand.]

filosofi

Der hvor vore arbejder måske adskiller sig fra den generelle skandinaviske arkitektur, er at vi søger tyngden og modstanden og ikke kun det æstetiske lette.