carlsberg

Carlsberg flytter i 1850 fra den Københavns Middelalderbys centrum ”langt ud på landet”. 2 km. fra byporten uden for forsvarsværket er der optimal adgang til vandressourcer og virksomheden kan ekspandere uden forhindringer. I løbet af de efterfølgende 150 år er bryggeriet vokset til en international gigant, Københavns forsvarsanlæg er nedlagt og arbejderkvarterer er skudt op uden for bykernen. Hvor bryggeriet førhen lå i det åbne land med store logistiske og strategisk ekspansive fordele, vokser København og i løbet af 100 år er Bryggeriet omsluttet af boliger. Byen fungerer i sidste ende som en spændetrøje for bryggeriets udfoldelse. I begyndelsen af det nye årtusinde bliver det ganske enkelt for tungt at bringe råstoffer til, og færdige varer fra Carlsberg, gennem landets største by. Bryggeriet gentager Brygger Jacobesen (Carlsberg grundlægger) beslutningen fra 1850 og flytter igen på landet – denne gang 170 km væk fra København til Fredericia, Jylland. Det er ikke kun Carlsberg der står i denne situation. Samme mønster genfindes overalt i den verden: Store industrivirksomheder der førhen lå uden for byerne, omsluttes af byernes voksende periferi, med logistisk åndenød som resultat. Samtidig udgør grundarealet en markant stigende værdi. 99% af verdens industri- og produktionsvirksomheder sælger deres ejendom up front til en udvikler med minimal fortjeneste sælger. Carlsberg mod strømmen. Carlsberg beholder arealet og udvikler en helt ny bydel i København og placerer sig øverst i værdifødekæden.

I 2007 afholder Carlsberg en stor international konkurrence med 218 forslag fra 18 lande. Formålet er at opnå en vision for hvordan arealet kan omdannes til et nyt kvarter med kultur, erhverv, uddannelsesinstitutioner og boliger. Byen skal matche Carlsbergs Brand: Folkelig, festlig og summende af liv. Carlsberg brygger arbejdernes øl ligesom der skabes unikke meget dyre øl til en fein smecker overklasse. Byen skal rumme diversitet.

Entasis´ forslag skiller sig ud, i kraft af en tæt vævet næsten middelalderlig struktur hvor det reelt urbane vokabular med pladser, alléer, gader, stræder, passager og baggårde står genkendeligt frem. Genkendelsen relaterer til det som alle forbinder med by. Det at forsvinde ind i et kvarter. Lade sig opsluge i en labyrint. At miste visuel kontakt med det man kommer fra. Men hvor ”rigtige” byer har 1000 års historie inkluderende pest, krig, brand og strid der igen og igen nedbryder og omdanner en rationalitet, så reducerer konkurrenceperioden på 2 måneder muligheden for at ”opfinde” mængden af skæve irregulariteter der skal skabe den labyrintiske by. Svaret findes i en plantegning over Carlsbergs sammenhængende kældre. Et kort der er tegnet af ingeniører over 150 år. Et kort der rummer historien om tidlige produktionsanlæg der er revet ned, andre der er koblet sammen. Bygningerne vinkler sig tilsyneladende uforklarligt, men smukt modsætningsfyldt. Kortet rummer den nødvendige historik. En by kan rejses på dette kort over Carlsbergs kældre. Carlsbergbyen er det modsatte af tabula rasa og den Koolhaaske ”Fuck contekst” strategi. Carlsbergbyen er historie før den er bygget.

Den gamle kælderplans linier projiceres til terræn og skaber den nye by´s gader og pladser, som i Lars von Trier´s film Dogville. Hvad der før var en lang kælder bliver nu til en plads. En kroget kældergang bliver til en gade med et sært forløb. Nogle kældre ligger fortsat under en bygning der bevares. Således skabes en moderne pendent til Nolli´s kort over Rom, hvor offentlige og semioffentlige byrum og bygninger bindes sammen til en helhed. På dette skelet vokser byen frem i et komplekst men logisk koordineret netværk. Byen tegner sig selv, og struktureres i 5 bærende søjler – 5 lag der overlejre og supporterer hinanden: Byens rum, Byens historiske bygninger, Byens tårnbygninger, Byens Massiv, Byens opkobling på den omkringliggende urbane masse. På tværs af de 5 lag adresseres og samstemmes en lang række temaer. Flow af trafik (fodgænger, cyklister og bilister i prioriteret rækkefølge) overlejrer placering af detailhandel og placering af uddannelses- og kulturinstitutioner. Pladser opstår og i tilknytning til disse står tårnhuse som markører af rummets vigtighed og karakter. Tårnene fungerer som bylivsdynamo på grund af deres volumen og blandede funktioner. Den tætte struktur (massivet) løfter den danske enerverende vind over tagene. Et gunstigt mikroklima opstår, og befordrer byliv, handel, social og kulturel integration. Byens mange pladser og pocketparks gør bydelen til en generøs ramme for borgerne. Man kan finde et stille skyggefuldt svalt rum til at læse en god bog. Man kan finde en solbeskinnet plads med skaterramper og streetbasket. Eller en handelsgade med fortovsrestauranter. Byen er generøs.

Carlsberg er konciperet ud fra ideen om at byens rum er vigtigere end byens bygninger. Rummene er tydeligt nedskaleret i forhold til modernismens tossegode og misforståede generøsitet. De små rum fyldes let med liv. De antager en human skala. Liv trækker liv til. De primære byrum smykkes af hvert sit tårnhus. Tårnhusene taler et fælles arkitektonisk sprog og er koordineret til en helhed, som tårnene i San Giminano. Der er bevidst lagt en dæmper på den ekspressive ”look at me – architecture”. Den lavere bygningsmasse på 4 – 7 etager er opdelt i byhuse på 2-4.000 m2. Facaderne nedskaleres og differentieres. Basen elaboreres og rummer udadvendte funktioner: Detailhandel, kultur, uddannelse etc. Bygningerne står i dialog med Carlsbergs gamle rødstensbygninger, i mørke og tunge facadematerialer. De store karreer rummer baggårdshuse. Her bor man midt i storbyen i grønne stille oaser uden vind. Gårdene nedskaleres af husene og skaber sociale sammenhænge i en skala der bunder i sociologiens empiri. Når Carlsberg står færdigt vil man uvilkårligt opleve at man er i en by – en rigtig by. Første byggeafsnit bygges nu og allerede ved husenes simple skeletter går oplevelsen af rum helt ind i knoglerne på den besøgende. Endeligt et byrum og en by der fortætter og styrker menneskelig aktivitet. Carlsberg er den nordiske renæssance for byen som fænomen.