Langehøjen

År -
Adresse Trekroner Øst, Roskilde
Bygherre -
Areal, m2 5.800 m2
Samarbejdspartnere jakon, ingeniør'ne
Kundens ønskeliste landskab, fællesskab, bæredygtighed og kunst:
kondensering af stedets egenart og kvaliteter
arkitektonisk og social sammenhængskraft
fællesskaber i flere skalatrin
bæredygtighed og biodiversitet
Projektkategori boliglokalplanlandskab

Langehøj er en rækkehusbebyggelse på 44 boliger skabt af et stærkt og ambitiøst samarbejde mellem Jakon, Entasis og Ingeniør´ne.

De fælles ambitioner mærkes i alle skalaer fra de store linjer i landskabet til placeringen af det enkelte vindue, som alle forsøger af indkapsle udbyders ønske om ”en tryg barndom, en velfungerende familie, et voksenliv og en behagelig seniortilværelse.”

 

Rækkehusene er tegnet til en mangfoldig palet af borgere – dels med udgangspunkt i unge og seniorer, men primært til familier med børn. Ingen af de indvendige vægge er bærende, og der opstår her stor mulighed for variation – ikke mindst... Læs mere

Områdets livfulde landskab danner bund for bebyggelsens bygninger, der organiserer sig om torv og stræder: Landskabet fremhæves ved at lade bygningerne ride på koterne og vinklede i forhold til hinanden, så der opstår naturlige lysninger og så hårde rum mellem bygningerne opløses.

 

En stor variation af træer bruges til at fortætte bebyggelsens rumlige forløb og buske placeres, hvor de kan skabe rum uden at kompromittere landskabets store linjer.

Slotsgrus og åbne render, der leder overfladevand fra torvets centrum til sivesøen ved fælleshuset knytter bebyggelsen sammen med landskabet og giver en mærkbar og sanselig oplevelse af naturens vilkår, og at bebyggelsen underlægger sig denne.

Naturlegeplads, nyttehaver og bistader aktiverer matriklens yderpositioner og danner trinbræt til det større landskab udenfor.

 

 

Midt i bebyggelsen ligger fælleshuset, der i den ene halvdel danner et stort samlingsrum som et orangerie, der giver en uformel og grøn stemning og stærk kontakt til sivesøen udenfor og Langebjerg Sø. Den anden halvdel er en fuldt tempereret zone med køkken, ophold, legestue og hobbyrum.

Igen citeret fra udbyder er ”fælleshuset og det nære landskab med til at skabe nære relationer.”

 

Bygningernes ydre er baseret på en idé om fællesskabet og arkitekturens rolle som inspirator.

Typologien tager udgangspunkt i vandkunstens projekt på nabogrunden, men med en betydelig større vægtning af træets synlighed i facaderne ud fra et ønske om at gøre bygningernes bæredygtige profil til oplevet og skøn helhed.

 

Træfacaden dækker over et let hus opført i præfabrikerede trækassetter, der med et minimalt materialeforbrug skaber makimal isoleringsevne under ressourcebesparende entrepriseforhold. Derudover præges bygningerne af et fornuftigt udhæng som konstruktiv beskyttelse af træfacaderne.

 

 

Bæredygtigheden måles via certificeringsordninger som DGNB, men det helt overordnede mål er, at bebyggelsens bæredygtige profil skal opleves 1:1 i dagligdagen af beboerne. Bæredygtigheden og biodiversiteten skal være synlig. Den skal dufte og kunne høres. Den skal have taktile kvaliteter og bringe beboerne sammen.