Porticus agoraen
Sorø Akademis ønske om et samlingssted indfries med et overdækket rum med et rigt ovenlys og med Avlsgårdens facader som ydre perimeter. Der synes at være en tvetydighed i rummet. Er man ude – eller inde.
De omkringliggende og rumskabende facader fortæller os, at vi er ude. Klimaet fortæller os, at vi er inde. Store og svære søjler definerer en kolonnade mellem Porticus ́ centrale rum og Avlsgården. Store nord-syd gående gitterspær med tværstivere mellem sig ligger af på søjlerne. Resultatet er et vældigt horisontalt tredelt rum.
De tre lag skaber et stort fælles rum samtidig med at de i kraft af den lave spærfod og lanternerne opstår en serie mindre rum med en næsten intim karakter.
Søjlerne og spærtømmeret udgøres af fuldtømmer i douglas eller et andet hårdt nåletræ – evt. fra Stiftelsen Sorø Akademis egne skove. Det kunne oppebære sin egen skønhed. Isoleringen kan med fordel være organisk og de akustiske absorbenter i tagfladen udgøres af ålegræs. Vingeteglen er helst genanvendt for at opnå den rette changerende karakter, foruden et neutralt CO2 footprint. Gulvet i Porticus skal være særdeles slidstærkt og udføres som et slebet betongulv, evt. med tilslag fra Stiftelsens grus fra Bromme.
Helheden bliver en bygning, der rækker tilbage i tiden til kendte strukturer og materialer, samtidig med at den fremstår som et bæredygtigt barn af vores tid.
Energiløsningen udspringer af en idé om robusthed og enkelhed. Bygningen skal kunne drives og vedligeholdes over årtier uden komplekse systemer, der kræver specialdrift.
Indeklimaet skal opleves som noget, der følger lyset og dagen. Om vinteren varm og rolig. Om sommeren kølig, åben og let. Den tekniske strategi understøtter derfor både årstider og brugssituationer.
Indeklimaet håndteres gennem et samspil mellem naturlig ventilation, mekanisk ventilation, varme og materialers termiske masse. Betongulvets varmekapacitet stabiliserer temperaturen og reducerer behovet for aktiv køl.
Konstruktionen i Porticus er tænkt som husets egentlige struktur, et tydeligt, ærligt og rytmisk skelet, der giver rummet sin karakter. Taget skal have vægt og dimension, ikke som noget tungt, men som en rolig horisont over den store kantine og samlingssal. Strukturen er derfor udviklet som en rumgitterkonstruktion i træ, der spænder søjlefrit over hallens bredde og danner et stærkt, men poetisk skelet i rummet. I kontrast til den nye tilbygning behandles Avlsgården med nænsomhed. De eksisterende konstruktioner bevares og styrkes kun, hvor det er nødvendigt.
Konstruktionen i Porticus er tænkt som husets egentlige struktur, et tydeligt, ærligt og rytmisk skelet, der giver rummet sin karakter. Taget skal have vægt og dimension, ikke som noget tungt, men som en rolig horisont over den store kantine og samlingssal. Strukturen er derfor udviklet som en rumgitterkonstruktion i træ, der spænder søjlefrit over hallens bredde og danner et stærkt, men poetisk skelet i rummet.
