kartoffelrækkerne

I slutningen af det 20. århundrede opføres 500 rækkehuse kaldet ”Kartoffelrækkerne” for arbejderne på det store maskin- og skibsværft Burmeister & Wain efter engelsk forbillede. Mange gader af ens rækkehuse rummer hver 3 familier. Bebyggelsen er en social succes men taber energien i  1960érne hvor der opstår planer om at kondemnere de utidssvarende rækkehuse. Planerne bliver aldrig gennemført.

I 1994 køber Signe og Christian Cold et kartoffelrækkehus for at transformere det til et eksperimentarium der refererer til Corbusiers ”la Promenade architecturale”, til Mies grænseløse rum, til Scarpas materialerigdom: Enorme ambitioner for en lille bolig og unge uprøvede kræfter.

Boligens facade mod gaden er fredet og står som original. Bag facaden afløses det konservative indtryk af en moderne dynamik.  Husets to facader og to gavle er friholdt fra en kerne der strækker sig tre etager op. Hvor husets skal står neutralt med hvide vægge, opleves kernen skulpturel og materialemæssig rig, beklædt med porcelainsmosaik. Mosaikken imødekommer kernens funktionskrav, idet kernen rummer køkken, bogreoler, skabe og bad.