Zoologisk Have i København er konciperet og opleves som et stort landskab hvor en række bygninger i pavillonskala er specialdesignet til en bestemt dyreart. Elefanthuset står i tung rød tegl. Girafhuset i en vertikal mørkebrun bræddebeklædning. Zoologi og arkitektur smelter sammen.
Hovedindgangen rummer et omfattende program: portindgang, billettering, butik, auditorium, administration og undervisningsfløj. Projektet nedskalerer bevidst programmet til en række bygninger i pavillonskala der samles og indrammes af en neutral hvid ramme. Porten fører ind i haven. Et stort cirkulært hul i portens tag, står i aksen med Zoo-tårnet; en diskret historie om zoologiens og... Læs mere
Zoologisk Have i København er konciperet og opleves som et stort landskab hvor en række bygninger i pavillonskala er specialdesignet til en bestemt dyreart. Elefanthuset står i tung rød tegl. Girafhuset i en vertikal mørkebrun bræddebeklædning. Zoologi og arkitektur smelter sammen.
Hovedindgangen rummer et omfattende program: portindgang, billettering, butik, auditorium, administration og undervisningsfløj. Projektet nedskalerer bevidst programmet til en række bygninger i pavillonskala der samles og indrammes af en neutral hvid ramme. Porten fører ind i haven. Et stort cirkulært hul i portens tag, står i aksen med Zoo-tårnet; en diskret historie om zoologiens og forplantningens verden.
Hvad angår zoologiens verden rummer det samlede bygningskompleks forskellige materialer og skalaer der fungerer som ouverture til havens mangfoldighed: i spændet fra tyngde og lethed, fra betonkerne til dørgreb, som fra elefant til kolibri.
Den samlede mængde af diverse funktioner muliggør en arkitektonisk differentiering og nedskalering. Butikken vender sig ensidigt mod haven og står som en black box mod gaden. Information står gennemlyst transparent. Undervisningsfløjen er delvist gravet ind i terræn. På denne måde opløses det store volumen. Dette stedbundne reflektive greb giver plads til stedets to reelle hovedaktører: Haveanlægget og Frederiksberg Slot.
...
Læs mindre