Kulturarvstyrelsen fredede i 2000 Karen og Ebbe Clemmensens svømmehal og idrætshaller, samtidig med at Entasis vandt og fik opført udvidelsen af hallerne med et 50 meter bassin. Slots- og Kulturstyrelsen har siden også fredet både det omgivende landskab og Entasis´ hal fra 2000-2002.
Efter nylige forhandlinger mellem Gentofte Kommune og Styrelsen har de vist sig positive overfor en sidste udvidelse på baggrund af en analyse af udbygningsmulighederne foretaget af Entasis.
Programmet lyder denne gang på et 25 meter bassin med 8 baner, et mindre træningsbassin samt supplerende klub- og omklædningsfaciliteter. Karaktertræk fra vores projekt fra 2000-2002 repeteres denne gang: En... Læs mere
Kulturarvstyrelsen fredede i 2000 Karen og Ebbe Clemmensens svømmehal og idrætshaller, samtidig med at Entasis vandt og fik opført udvidelsen af hallerne med et 50 meter bassin. Slots- og Kulturstyrelsen har siden også fredet både det omgivende landskab og Entasis´ hal fra 2000-2002.
Efter nylige forhandlinger mellem Gentofte Kommune og Styrelsen har de vist sig positive overfor en sidste udvidelse på baggrund af en analyse af udbygningsmulighederne foretaget af Entasis.
Programmet lyder denne gang på et 25 meter bassin med 8 baner, et mindre træningsbassin samt supplerende klub- og omklædningsfaciliteter. Karaktertræk fra vores projekt fra 2000-2002 repeteres denne gang: En tagskive i beton båret af sortmalede søjler. Tagskiven brydes over bassinerne af store ovenlys, der bringer dagslys ind til gæsterne, idet også den nye udvidelse bygges ind i en skråning. De nye haller tænkes med en blødere akustik ved introduktion af støre vægpartier i trælameller og akustiske absorbenter. De nye ovenlys og den nye tagskive smelter sammen med det eksisterende over 50 meter hallen til en komposition, der har stærke og bindende arkitektoniske citater fra Karen og Ebbe Clemmensens haller. Skovmotivet dyrkes så oplevelsen af skov fastholdes.
...
Læs mindre