Nordhus har et unikt socialt program, der vil være toneangivende – ikke kun i Red Block og i Århusgadekvarteret, men også i en større skala. Rasmus og Felicia Nørgaard er bygherre på et byhus, der skal rumme et privat drevet kulturhus i en multifunktionel base (kælder, stue og mezzanin). Basens anvendelse er multifunktionel, og rummer bl.a. værkstedsfunktion, spisehus og scene.
Projektet har en stærk social filantropisk profil, idet de 30-40 unge, der bor i bygningen, engagerer sig i at drive kulturhuset som et åbent og aktivt mødested i kvarteret og byen. Inspirationen har blandt andet været Absalon Kirke, men Rasmus... Læs mere
Nordhus har et unikt socialt program, der vil være toneangivende – ikke kun i Red Block og i Århusgadekvarteret, men også i en større skala. Rasmus og Felicia Nørgaard er bygherre på et byhus, der skal rumme et privat drevet kulturhus i en multifunktionel base (kælder, stue og mezzanin). Basens anvendelse er multifunktionel, og rummer bl.a. værkstedsfunktion, spisehus og scene.
Projektet har en stærk social filantropisk profil, idet de 30-40 unge, der bor i bygningen, engagerer sig i at drive kulturhuset som et åbent og aktivt mødested i kvarteret og byen. Inspirationen har blandt andet været Absalon Kirke, men Rasmus og Felicia har drevet en helt egen profil frem, der er ganske unik, idet formålet er at hjælpe unge voksne med forskellige baggrunde og interesser til et stærkt ståsted i deres liv. De unge bor, arbejder, lærer og tager aktiv del i at drive, aktivere og udvikle Nordhus.
Huset står – ligesom Kanonhuset og Mikkelshus – med et insitustøbt betonråhus i basen. De rå betonvægge er inspireret af de eksisterende havnebygningers djærve og ærlige konstruktioner. Nordhusets base står således med sit store højloftede rå rum i klar sammenhæng med Kanonhuset og Mikkelshus, når man færdes i Århusgadekvarterets nye byhave. Stue og mezzanin åbner sig som havneindustriens bygninger med store glaspartier/porte, der kontrasteres af store lukkede facader i rød tegl og rød fuge. Denne vekselvirkning mellem store lukkede flader og store åbninger kontrasteres af tre ovenpåliggende etager med ungdomsboliger, der på nord- og sydfacaderne forløber i et klassisk pille-vindue motiv. De tre etager med ungdomsboliger krones afsluttende af en villa, der med fire gårdhaver gentager motivet af store ubrudte vægpartier og åbninger.
Kulturhuset har en hovedindgang der findes i direkte linje fra metropladsen, men den åbner sig også mod byhaven til udeophold og udeservering. Denne indgang er en åbning i en ekspressiv østfacade bestående af et muret relief med en særlig dybde og tredimensionalitet. Facaden står centralt og med pondus i byhaven, og formår at spænde mellem leg og autoritet.
...
Læs mindre