Ny Søndervang Plejecenter

År 2023-
Adresse Klimaboulevarden, Frederiksberg Forsyning
Bygherre Frederiksberg Kommune
Areal, m2 11.500 m2
Samarbejdspartnere Hansson & Knudsen, EKJ Rådgivende Ingeniører
Kundens ønskeliste Hjemmeligt byplejecenter
Synergi mellem beboere og personale
Landskab med formidling om klima
Integreret klimaskole
Projektkategori institutionsundhedlokalplanlandskabtotalentreprise

Ny Søndervang er et nyt aktivt mødested på Frederiksberg: et byplejecenter med en stærk puls. Her mødes generationer – fra de yngste, der kommer til klimaskolen, til beboerne i botilbudet og de ældre beboere. Dertil besøgende og personalet. Med så mange forskellige grupper og temperamenter har arkitekturen en vigtig rolle i at formidle og værne om mødet mellem borgerne og overgangen fra inde til ude, fra privat til halvoffentlig til offentlig.

Ny Søndervang Plejecenter og Botilbud er bragt sammen for at skulle ”ligge under samme tag”. Ved at placere hver institution i hver sin bygning med en samlende og adskillende... Læs mere

Ved ankomst til en boligetage i plejecenteret mødes man af aktiviteten omkring spiserum og køkken med et generøst og bredt syn ud i gårdhavens 2 akacietræer. Førstehåndsoplevelsen er aktivitet, samvær og duften af kaffe. De brede sydvendte altaner viser at udeophold og kontakten til naturen prioriteres.

 

Begrebet hjemlighed og sygdommen demens kan hænge sammen, om end de på mange måder er i konflikt med hinanden, idet demenspatienter kræver enkle rum og entydige signaler: Værdier der ikke rimer på hjemmets mange og komplekse lag. Deri består vores designmæssige udfordring.

 

Værdien af hjemlighed i det byggede er uvurderlig i denne sammenhæng, og når det lykkes vil det give værdi tilbage til mange kredsløb i Ny Søndervang. Trivsel og tryghed hos beboerne og deres besøgende mindsker belastningen på personalet og bliver en positiv spiral.

 

Hjemlighed er ro og tryghed. Hjemlighed er karakterfuldhed. Hjemlighed er en overskuelig verden, der kan udvides efter temperament. Hjemlighed er gode opholdsmuligheder i det fri… også når det regner. Hjemlighed er mindre haverum i det store landskab. Hjemlighed er gårdhavens ro og intense sanselighed.

 

Hjemlighed ligger i materialet og detaljen. Hjemlighed er et egetræsgulv, der med sin dybe gyldne farve skaber en varm atmosfære. Det er kolonnadens polstring af lærk. Det er lyden af slotsgrus, der knaser under skosålen. Ny Søndervang er bygget på begrebet hjemlighed.

Landskabet i, omkring og på Ny Søndervang overbeviser ved første møde besøgende og brugere om, at Ny Søndervang baserer sin identiet på klima, energi, bæredygtighed, biodiversitet, mikroklima, social mangfoldighed og oplevet legende kvalitet.

Flertallet af besøgende vil ankomme via Campusstrøget, der vil undergå en forandring fra nøgent trafikkorridor til levende grøn bygade: Kørebanen indsnævres og flankeres af udsparinger i fortovet til regnvandsbede og værksteds- og opholdsdæk i en egeplank, som det kendes foran skuespilhuset. Strøget overdækkes af akaciernes kroner.

I knudepunktet hvor Campus Strøget, Klimaboulevarden og cykelbroen til arealerne syd for banen mødes i en rundkørsel, mødes man af en... Læs mere