papirøen

Adresse Papirøen
Bygherre By og Havn / Kastbjerg
Areal, m2 45 000 m2
Samarbejdspartnere Henning Larsen
Kundens ønskeliste socialt rum
mixed use
Projektkategori boligmixed usemasterplanlost horizons
entasis papirøen

Entasis og HLA samarbejdede om konkurrenceforslaget til Papirøen. Forslagets primære greb var at fortsætte Christianshavns bygningsorientering, for at understrege at Papirøen tilhørte Christianhavns åbne folkelighed, frem for Holmens ekstensive næsten landlige idyl. Bygningernes orientering stod derved frigjort og autonomt i forhold til Papirøens geometri hvilket skabte en mængde triangulerede byrum langs kajkanten.

Bygningerne afspejlede programmet. Nederst fandtes udadvendte funktioner som kunsthal, værksteder, leisure og detailhandel i store haller af ærligt eksponerede konstruktioner. Hallerne havde et stort footprint. Derved skabtes snævre gader der skulle ”holde på energien” og intensivere oplevelsen af urban aktivitet. Opefter, med et mindre footprint, fandtes boliger i punkthuse med fælles tagterrasse (oven på hallerne), maksimeret udsigt og med mulighed for stor arkitektonisk livfuldhed og diversitet inden for et vokabular der var knyttet til havnens industri.