frederiksberg allé

Adresse frederiksberg allé 41
Bygherre frederiksberg kommune
Areal, m2 4000 m2
Samarbejdspartnere mt real estate
Kundens ønskeliste kulturelt fyrtårn
arkitektonisk tilpasning
lokal egenart koblet til station
Projektkategori boligmixed usekulturlost horizons
entasis frederiksberg alle

Med konkurrencen om at bygge ovenpå den nye metrostation på Frederiksberg Allé, har entasis udformet et stedligt tilpasset byhus der møder alléen, København og de rejsende med maksimal folkelig charme og grøn frodighed.

En by lever og ånder via sin diversitet. Videreførelsen og opgraderingen af Frederiksberg Allés særlige identitet som kulturstrøg, er en uvurderlig brik i den urbane mosaik. Frederiksberg Allé har altid spillet en særlig rolle med sin særegne karakter. Det parisiske forbillede fornægter sig ikke. Det kulturelle tilhørsforhold ditto. På denne grund foreslog vi at krone et nyt museum, med et klassisk byhus, der på den ene side taler alléens nydelige borgerlige sprog, og på den anden side har metroens rå hastighed og høje puls. Et hus i dialog med de gyldne teglstensbelægninger, lindetræernes præcise klipning, sandstenenes varme og detaljernes diskrete charme – og med Museum for Humor og Satire, med café og standup intimscene som fremskudt forpost. Husets arkitektoniske tyngde taler om blivende kvalitet og lader menneskene og ”kunsten” udgøre ”livet”.