Bebyggelsen er mere end en serie huse på stribe. Det er en skovbebyggelse, der tiltrækker dem, der gerne vil kende sin nabo og nyde den skønne grund i et rigt og varieret fællesskab. Uderummene er ikke domineret af ligusterhækkens privatiserede afvisning men af inkluderende lysninger, lommer og kroge, hvor beboerne kan mødes og være dagen over og året rundt – hvert sted til sin tid: læ, skygge, sol, vind.
Hver bolig sikres kvalitativt udeareal i nær tilknytning som en overgang til det fælles skovbunds landskab, og husenes udformning tager hensyn til privathed og indbliksgener på en nuanceret måde. Fællesskabet forankres... Læs mere
Bebyggelsen er mere end en serie huse på stribe. Det er en skovbebyggelse, der tiltrækker dem, der gerne vil kende sin nabo og nyde den skønne grund i et rigt og varieret fællesskab. Uderummene er ikke domineret af ligusterhækkens privatiserede afvisning men af inkluderende lysninger, lommer og kroge, hvor beboerne kan mødes og være dagen over og året rundt – hvert sted til sin tid: læ, skygge, sol, vind.
Hver bolig sikres kvalitativt udeareal i nær tilknytning som en overgang til det fælles skovbunds landskab, og husenes udformning tager hensyn til privathed og indbliksgener på en nuanceret måde. Fællesskabet forankres yderligere i en række nabofunktioner: udendørs grillsteder, redskabsskur, ophold og steder for leg.
Boligstemplet er markeret med en personlig atriumgård, der, foruden at danne ramme om et hyggeligt terrassemiljø, giver en naturlig opdeling af boligens mens den gennem store vinduer trækker rigeligt med dagslys til boligens midte.
Materialer og kvaliteter vil blive valgt efter devisen: materialer der ældes smukt og står i harmonisk samspil med de naturlige omgivelser – tegl og træ, sten, beton, – og naturligvis en rig palet af grønne overflader forstået som voksende, frodig og foranderlig beplantning.
...
Læs mindre