I midten af det 19. århundrede opførtes en række skønne bygninger nordvest for Roskilde efter plan og design af Gottlieb Bindesbøll. Med udgangspunkt i Bindesbølls tanker og streger har flere arkitekter gennem tiden arbejdet med at puste nyt liv i området og tilsammen skabe en enestående helhed.
Roskilde Kommune har i dag erhvervet sig arealerne, og efterhånden som Psykiatrisk Hospital fraflytter området opstår muligheden for at skabe en unik parkby. Ambitionen er en by for alle, der både rummer boliger, erhverv, kultur og leisure.
De historiske rammer er intet mindre end unikke! Roskilde Kommune har frem til foråret 2020 udarbejdet... Læs mere
I midten af det 19. århundrede opførtes en række skønne bygninger nordvest for Roskilde efter plan og design af Gottlieb Bindesbøll. Med udgangspunkt i Bindesbølls tanker og streger har flere arkitekter gennem tiden arbejdet med at puste nyt liv i området og tilsammen skabe en enestående helhed.
Roskilde Kommune har i dag erhvervet sig arealerne, og efterhånden som Psykiatrisk Hospital fraflytter området opstår muligheden for at skabe en unik parkby. Ambitionen er en by for alle, der både rummer boliger, erhverv, kultur og leisure.
De historiske rammer er intet mindre end unikke! Roskilde Kommune har frem til foråret 2020 udarbejdet en grundig analyse af stedlige, landskabelige og bygningsmæssige kvaliteter, og hvordan disse kan understøttes i forbindelse med områdets fremtidige transformation. Kommunen afholdt på baggrund af denne analyse i foråret 2020 en minikonkurrence om, hvem der skulle bistå kommunen med udarbejdelse af et skitseforslag på dispositionsforslagsniveau til de 4 nybyggefelter, som helhedsplanen rummer. Entasis blev valgt, og har således tegnet de 4 bygninger/enklaver op på niveau med et detaljeret dispositionsforslag. Det er hensigten, at særligt facaderne vil blive indskrevet i lokalplanen som udgangspunkt for de kommende udbud af byggefelterne.
Skitserne balancerer på en knivsæg mellem den historiske stilart som Bindesbøll anlagde, og som efterfølgende arkitekter forsøgte af følge, og en moderne fortolkning af samme – tilført begreber som bygbarhed og økonomisk realisme. Skitseringsprocessen blev fulgt tæt af kommunens embedsværk, og vi er stolte over at have bidraget til at sikre stedets ånd.
Det store flertal af bygningerne bevares og transformeres.
...
Læs mindre