thomas b. thriges gade

Thomas B Thriges Gade anlægges i 1960erne for at skabe plads til den voksende biltrafik. Et 700 meter langt og anseeligt bredt vejtracé tvinges gennem den historiske bykerne. Utallige gamle bygninger (der i dag ville blive fredet hvis de fortsat fandtes) må vige pladsen for den nye folkelige åbenbaring: privatbilismen. Thomas B Thriges Gade indfrier de politiske ambitioner og man når nu let og ubesværet ind til og gennem centrum i bil. Men det brede vejtracé deler byen fysisk og bevidsthedsmæssigt i to. Opperationen lykkes men patienten dør.

Allerede ved indvielsen af gaden opstår der kritiske røster og siden da har der været gennemført en række arkitektkonkurrencer om hvordan byens centrum kan heales og de to bydele bindes sammen igen.

Entasis vinder den af de mange konkurrencer hvor der står den nødvendige politiske vilje og det økonomisk råderum bag. På det knap 51.000 kvadratmeter og 700 meter lange areal, der fra 1960 til 2014 dækkes af vej og parkeringspladser, planlægges og eksekveres nu et nyt byområde. Målet er at danne rammen om et levende og aktivt byliv. Forslaget og løsningen er baseret på viljen til at integrere alle tænkelige problematikker: Forholdet til vidt forskellige nabobebyggelser, supercykelrute, letbane, privatbilisme, nye rekreative byrum, kulturinstitutioner, detailhandel, liberalt erhverv, boliger, klimasikring, biofaktor, bæredygtighed, tryghed og naturligvis en mængde nybyg former den nye struktur. En helhed, der kan bidrage til at skabe fysisk og finansielt rum til glæde for hele Odense, er på vej. Strategien er at væve modsatrettede interesser sammen til en styrket helhed. Ingen må tabe. Derimod skal alle interesser tilgodeses.

Byen lever gennem borgernes brug af byens rum, detailhandel, kultur- og rekreative tilbud. Byen ånder ved at man kan bevæge sig ubesværet fra A til B. Den Københavnske model med optimerede cykelruter der animerer mange til at træde i pedalerne i stedet for at tage bilen, har inspireret Odense til at gå samme vej. En supercykelrute fra nord til syd føres gennem Thomas B Thriges Gade. På samme måde prioriteres den offentlige trafik i form af en letbane og busser på terræn. Letbanen føres med smukke sving gennem Thomas B Thriges Gade. For at frigive så megen plads som muligt til byrum og bygninger, føres al biltrafik under terræn. Hele tracéet udgraves til et stort sammenhængende parkeringslandskab der korresponderer tydeligt med byens rum på terræn. Byens to niveauer smelter sammen idet der er genkendelighed i rum of orientering.

Som kælder korrespondere med terræn, skal den nye bebyggelse korrespondere med de tilstødende kvarterer. Bebyggelsens nordlige ende består af 17 relativt små byggefelter i dialog med tilstødende småskalabebyggelse og det nye musikhus´ casbah-struktur. De små byggefelter begynder i nord med en høj bygning – ca. 70 meter. Højden og det storskalerede sprog udspringer af den nære relation til banegård og store brede veje. Højden på bygningerne aftrappes hurtigt mod syd for at afsluttes i 2-3 etages bygninger tæt op ad de gamle rækkehuse fra den gamle bymidte.

Det nye bycentrum åbnes til en park på midten af den samlede strækning. I parken skal et nyt H.C. Andersen Museum bygges in spe. Parken tilbyder Odenseanerne et centralt grønt åndehul. I stedet for at fortsætte strukturen fra nord med de mange byhuse med små footprint, bygges to store karreer syd for parken.  Her er bygningsmassen i større skala, med Rådhus, 2 kirker og Odenses hidtil eneste højhus. De to karreer rummer detailhandel og leisure i stueetagen. Erhverv og boliger herover.

Både i nord og syd findes letbanestationer. I den nedskalerede nordlige del er der knyttet et folkeligt spisehus til stoppestedet. Funktionen fungerer som uformelt mødested. I den sydlige bebyggelse bygges stoppestedet sammen med et madmarked. Madmarkeder oplever i disse år en renæssance i Danmark, og står som modpol til hele discountkulturen. Det nordiske køkken har folkelig appel og udgør en værdimæssig synergi med bydelens prioritering af nærhed, biofaktor, byliv og diversitet. Madmarkedet fungerer som et overdækket uderum. Således bindes en række af byrum sammen til en dynamisk helhed. Kvalitet, tid, byliv og kultur samles til et energisk centrum for hele byen.

Mellem de to stoppesteder kører letbanen i bløde kurver gennem by og park. Langs banen føres en promenade. Hvor der står bygninger skærer promenaden sig ind under disse, som en søjleløs kolonnade. Derved indsnævres gaderummet og byggeretten / massivet øges. Økonomi og arkitektonisk kvalitet forenes. Kolonnaden er kronet af et gennemgående glasloft ens for alle bygninger, ligesom den er befæstet med glasbyggesten. Der skabes en sammenhængskraft mellem landskab og bygninger.

Glasbyggestenene trækker lys ned i parkeringskælderen. Her genfindes promenaden i form af en skrig gul catwalk under terræn i eksakt samme tracé med de bløde kurver skabt af letbanen. Catwalken er kronet af ovenlys. Form, farve og lys fører til at man naturligt orienterer sig mod den. Strækningen genfindes over terræn. Der opstår en korresponderende læsbarhed og tryghed. Trygheden genereres også ved at gøre p-kælderen så enkel og repetetiv som muligt. En søjleskov rejses i et fast grid. Grided er optimeret ud fra parametre som parkering og råhuskonstruktion samt indretning af erhverv og boliger over terræn. Gridded dikterer med andre ord essentielle konstruktive parametre for bygningerne der designes over terræn. Den gennemførte rationalitet og bygbarhed frigør ressourcer til andre helt essentielle dele af de arkitektoniske valg og prioriteringer. De nye byrum bliver begunstiget med en generøs økonomi. Belægninger og byinventar implementeres i en høj generel standard, og der er råderum til at differentiere identitet og fysik for byrummene så den nye bydel står som en generøs ramme om et mangfoldigt byliv. Foruden byens rum, er byens bygninger også begunstiget af p-kælderens helt grundlæggende rationalitet. Byhusene er knyttet til p-kælderens grid, uden at blive uniforme, da bygningsmassen spænder fra midrise på 8.000 m2 til et dobbelhus i to etager på 230 m2. Her arbejder institutionelle investorer side om side med private førstegangsbyggere. Sammenhængskraften opstår gennem en række dogmer der omfatter materialer (primært tunge facader i tegl, natursten og puds), cut outs i volumenet (terrasser og promenaden), franske altaner frem for ordinære altaner og obligatoriske grønne vægge der skal sikre en høj biodiversitet og et optimalt mikroklima.